Frokost

En lækker råkost

Start din frokost med en lækker råkost. Det giver den bedste fordøjelse, så du spiser mindre af det tunge og fedende.

Det bliver hurtigt kedeligt at gnaske i en gulerod. Lav i stedet en velsmagende råkost, hvor ingredienserne understøtter hinanden og giver en god fordøjelse.

Råkosten skal fylde halvdelen af tallerkenen. Det er altså ikke en lille klat henne i hjørnet, men en god stor portion.

Det er væsentligt, at du så vidt muligt får anskaffet alle ingredienserne til råkosten – bare udelad det, som du ved, at du ikke bryder dig om.

 

 

Rodfrugter
Råkost er ikke peberfrugter, dåsemajs, ærter, tomater og agurk. Det er baseret på rodfrugter, som giver meget mere fylde og mæthed. Brug gulerødder som basisgrøntsag, da gulerødder er neutrale og letfordøjelige. Tilsæt gerne rødbede, pastinak, persillerod eller anden rodfrugt. Du kan også tilsætte frisk grøn salat, persille og grønkål - alt efter årstiden.

Brug så vidt muligt øko-rodfrugter. Skræl ikke økologiske grøntsager, da der i det yderste lag findes særligt mange næringsstoffer. Børst i stedet grøntsagerne rene med en grøntsagsbørste.

Olie og eddike
Tilsæt koldpresset ( 1. presning ) olivenolie og økologisk æbleeddike. Olivenolie er sød og træg for kroppen - æbleeddike er sur og gavner cirkulationen. En perfekt balanceret kombination, som giver god fordøjelse!

Tilsæt
- Tørret eller frisk basilikum - Det giver en god smag og fremmer fordøjelsen.
- Nogle mandler (gavner maven og modvirker mavesyre )
- Solsikkekerner, sesamfrø, græskarkerner
- Oliven og fetaost. Brug evt. gede / fårefeta.

Brød

Noget af det bedste brød kommer fra Aureon- bageriet. Brødet kan kun købes i helsekosten, men langt de fleste forretninger får det frisk et par gange om ugen. De fleste typer brød fra Aurion er lavet med surdej eller er honning /salt hævet. Det er det bedste for tarmfloraen frem for alm. gærbrød. Du kan få pumpernickel, firkornsbrød og meget andet. Brødet kan let holde sig i køleskabet op til et par uger.

Pålæg

Spis fisk, humus, vegetarisk postej, æg, m.m. som pålæg. Undgå spegepølse, rullepølse, fed leverpostej, pålægschokolade og begræns eller udelad oste.

Eftermiddag

Drik gerne et glas grøntsagssaft midt på eftermiddagen. Køb en økologisk saft i ordentlig kvalitet i helsekosten.. En god kvalitetssaft kommer fx. fra Voelkel og kan fås i mange varianter.

FORSIDE basic-elements.dk